i orkanens øje
blandt meterhøje
reoler der skygger
og skjuler de voksne

de tårner sig op
og min krop er så lille
jeg kan ikke skimte
en ende på gangen

en labyrintisk
indretning af bøger
der bølger og bruser
omkring, ovenover

der er ingen ende
på barnlig begejstring
og nysgerrig snusen
på skrømt og i blinde

men så blev jeg hentet
og skændt på fordi
de gange jeg gik
var bestemt for min fremtid

de bøger jeg åbnede
drømmende, dristigt
var ikke beregnet
for dette øjeblik

så ud af orkanen
og ind på det lave
med hylder i farver
og formet som dyr

drømmende om
en fjern, uklar fremtid
hvor ekspeditionen
i stedet får medvind

og dagen oprinder
jeg går ned ad gangen
i bøgernes endeløse by
leder; finder

men gangen er kort nu,
reolerne lave,
og øjnene ser kun
bogstaver og tal

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.