Læser nogen hvad jeg skriver?“Er det vigtigt?”Er det ikke?Om jeg skriver i et vakuumer vel ikkeligegyldigt? (det føles i hvert faldkvælende og klaustrofobisk)
Træet bruser når vinden trækker vejret –løvet rystes raslende –knirken fra en fårekylling,duften af nyhøstet hø –en sommer lever lidt endnupå lånt tid –
Jeg hører dit ord i den smerte der skærersig ned gennem ryggen og kløver i tode muskler og sener der hidtil har båretmig rundt i min rus af forsagthed og tro Jeg mærker din vilje i svaghedens mørkeder lægger sin […]
Jeg så mig selv for første gangda jeg var énogtrediveellerjeg så mig selv for første gangsiden jeg var tolv – Nitten år blev tabt på gulvet,solgt til Bic og Nupo, Garnier og Maybelline – Mit hår var mørkere endjeg havde […]
Mit liv er en historiehvis handling slynger sigpå måder jeg ikkehavde forestillet mig – Jeg fortæller en historieder ikke er den sammejeg troede at jeg var herfor at fortælle – Jeg følger en vejder ikke er den vejjeg troedejeg skulle […]
En barfodet tanke der danser sin veji regnvejret helt alene En fugl i det fjerne hvis sang finder vejbag tæppet af regn her til sengen En spansk marguerit der venter så vådti sin vase, tynget af regnen En tikken fra […]
Berømt og beundret om ikke elsket,kendt af alle og kendt af ingen –Her står han nu igen på scenenforan hvem ved hvem? Slår på tromme for hede drømmeom en fremtid der ikke findes,når salget er gjort ta’r han hjem alenei […]
Lev dit menneskeliv menneskeligt. Gør noget dumt og vær grim og ægte;Lev livet du har som det er og skal være –Forsøg aldrig på at være en anden;Insister på din meningsfulde menneskelighed –Insister på din sjæls usynlige uvurderlighed – Lev […]
Tillykke! Nu kan I sigealt det I ikke har at sigemeget hurtigereog mere effektivt! Succes! Nu kan I stoppemed at bruge kræfterpå at læreog forstå! Triumf! Mens verden løberstadig hurtigere,løber forbiog efterlader jer allefordi I har alt altfor travlttil at […]
Der er mange ord i min hjerneder vælter rundt derinde,at få dem til at rimeer en kamp de fleste dage,men hver gang jeg har heldtil at opdagebare en enkelt strofe, der kan rimeer de en fryd at finde!
lille mejse der mener det hjælperat pikke sit eget øje udi mit stuevindue –hvad skal det gøre godt for?kan du ikke genkende dit eget spejlbillede?eller kan du?
En due dratter ned fra taget med flappende vinger,vender, stiger og suser hen over vore hovederi glidende bue – En svale flitter gennem hegnet og stryger af stedop til tagudhænget hvor den gemmer en redederoppe i fred – En fasan […]
Usynlige underjordiske trådesom nornerne vinder om vores fødderuden vi ved det –Verdenstræet under omkring osoveralt – Vi ved så lidtog tror vi ved så meget – Under vores fødder fødes,lever, dør så meget –De usynlige tråde der spindes i mørketskaber […]
alt jeg har gjort er digtning –hver kode der vises på skærme som farver og former,hver ligning beskrivende menneskers håb og frygt,hver lovtekst der søger at sætte en rammefor en sikker fremtid for alle – alt jeg har gjort er […]
Dine negle glaseret med sart lyserød,dine håndled er delikat tynde –du kan bære hårfine guldkædermed elegance og ynde – Dit tøj er oftest beige eller sort,dine øjenbryn lamineret –når du taler om shampoo og din frisørså bliver du helt animeret […]
det levende vandkoldt som isen det varfor to sekunder sidenstrømmer ind i min håndog videre ned i søen,turkisblå, dampendeaf kulde – de stribede bjergeaf is og lavaflyder stillei stilhed efter stormen – sort og hvidforenet i blåtdamper, fordamper,flyder, bløder vandud […]
og alle de digte, jeg har skrevet i søvne og i vågen tilstand mens jeg officielt var til stedepå kontoret, auditoriet, kiosken de ord, der aldrig forlod mit sind de sprænger sig vej ud gennem hudenhvis ikke jeg snart får […]
Da jeg mødte digopstod fremtiden. Da jeg mødte digbredte verden sig ud. Med dig ved min sidenår jeg længere ud. Med dig ved min sidenår jeg dybere ind. Da jeg mødte digforlod jeg fortiden. Fremtiden opstod –der tager vi hen.
af vand destilleretmed gener tilsat til kluntede lemmerog undrende øjne skabt her står du så dit livs triumf: at leve længe nok til at indseat den der bliver ler til sidstikke ler bedst