Fjordscene Poetry

jeg vil sige så megetat jeg intet får sagt

Var der enganghvor jeg troede der varen fremtid?Hvor alt ikke bareblev fortidog derefter glemt? Men glemsel er godt –det er nådigt, rentog nemt –

Det første forår uden dig udfolder bøgens blade,jeg er her men er ikke helt til stede. De lyse dages længes mod din stemme,forlænges mod en sommer jeg vil glemmefør den er nået frem. Det første forår uden dig gryr stille,lægger […]

I vejkrydset hvirvles vi rundt om hinanden,jeg strejfed dit hånd og dit blik strejfed mit,og så var du væk og jeg stod her alene,fór vild blandt skilte jeg ikke ku’ læse,i menneskemængden der iler forbi –hvordan kan jeg kæmpe mig […]

Jeg sidder for mig selv og tænker mine triste tanker –uret tikker, tiden går og hjertet banker –intet sker og alt er mindre stressende end intet –stemmer bag ved væggene fortæller der er liv;mennesker og handlinger og følelser derude –ting, […]

ene enefodspors ekkopå den tommeplads brostenglinserglat i regnen stilhedfaldtså brat helt alenegår du fremadi det tommerum stormfald stormfald,træer er væltetog har skabtet tomrum kan det fyldes udog så med hvad? kan vi byggebåde,broer,hjemaf resterne? ene enespejlet hvidt ipladsens pyttergår du […]

Vi fløj igennem solopgangen og tilbage ind i nattenbare for at se dig danse – En vild, en gnistrende, blågrøn tangohenover mørke himle – Vi fløj fra lys gennem morgenrødmeog ind i et nyt tusmørke – Og der var du […]

Græsset husker dem:Græsset der dækker deres grave – Svampene husker demnæret af længst glemte ben – Kornet husker demforædlet ved deres tanker – Bakkerne husker demdynget op af deres hænder – Træerne husker demplantet i længst glemt tid – Åerne […]

Alene går hun videreHun råber i et vakuum Hun mødes kun af stilhed,selv fra sit eget afkom Hun vandrer ned ad gadenog ingen ser på hende Hun råber i dit høremen hun kan aldrig vinde For vi er alle døvefor […]

Sorg er et smøringsmiddelder forhindrer én iat ruste op og gå i stykker – Sorg over at miste –Sorg over aldrig at få – Sorg over en barndomder kan beskrivesfor andreuden medlidende blikke –Den barndomfik jeg ikke – Sorg over […]

Dit ansigt viser mig timer og dagemed tanker, bekymringer,glæder og sorgerog selvom tiden udvisker megetog sindet glemmerså husker huden – Hver kærligheds glædehver sorgens tyngdehar sat sine tegn under dine øjneog på din pandeog ved din mundvig –din hud siger […]

velsignende varme fra fingerspidserder kyndigt kærtegnerbekymringsrynkenmin pande bærer –ømme øjne der følger formenpå mine mundvigemens helende hænderviser mig vejentilbage til virkeligheden –

der er stilhed i stuenmen uro i kroppenog larm i mit hjerte,i hovedet rugenog stormen derude,endnu ikke stoppet,den sværter min rudemed verdens u(værker)og stilheden larmerog dunker i blodetmens verden rumstereri krop og i hovedet

Jeg dypper min finger i månender gyngende møder mit blik;den følger mig trofast langs bådentil skyerne jager den væk.

Du var en strofe musik, der aldrig blev spillet færdigt.Jeg nåede dårligt at strejfe klaviaturet før du forsvandt. Den sprøde lyd af dit halvbegyndte hjerteslag var introtil en koncert der forblev ufuldstændig. Og det sker med jævne mellemrum, jeg ser […]

Hvad betød du for mig?Hvad betød du ikke?Uden dig var jeg aldrig kommet til.Noget mangler –vinden har revet en teltpæl opog sejldugen blafrer rodløst,hjemløsti det tomme rum. Der er intet at forstå.Livets kulmination er altid den samme.Der er intet at […]

Høj men lav og stor men lille –Du fyldte for meget og alt for lidt –Du skyggede meget for dig selv – Armbevægelser store og vildeskjulte det lille barn der grædøredøvende i din sjæl – Din grinende mund kunne aldrigsige […]

Vi kunne have siddet sammen på terrassenog set en sol gå ned –Have gået sammen langs strandenog samlet skaller – Vi kunne have malet mandalaeri sandet – Vi kunne have kendt hinanden et helt livog mere til –Have delt mere […]

Du gik vuggende over uvant jordmed verden i dit blik –alene i regnen, spejlet i brostenblanke af verdens tårer – Med verdens sorg i dine øjne;varmt brune som frugtbar jord,grå som himlen ved skumringstid – Altid og aldrig den sammedin […]

Du sang i en sky af stilhedså kun vi få kunne høre,og sangen var egentlig skrig Du bar på et brændende ordsom du ikke kunne udtalefordi det var for stort Og det brændte dig op indefrada du aldrig fik sagt […]