og alle de digte, jeg har skrevet i søvne
og i vågen tilstand mens jeg officielt var til stede
på kontoret, auditoriet, kiosken
de ord, der aldrig forlod mit sind
de sprænger sig vej ud gennem huden
hvis ikke jeg snart får dem skrevet ned
de digte, der vil skrives, de skriver sig selv
i stilheden mellem telefonopkald, mellem
eksamensopgaver, mellem Excel-ark
de skriger i min hjerne, så det giver ekko
og enten overdøver de det andet
eller også flimrer de som lys der falmer og forsvinder
og så vågner jeg efter midnat en dag
fyldt med savnet over at noget forsvandt
som jeg ikke længere ved hvad var