det levende vand
koldt som isen det var
for to sekunder siden
strømmer ind i min hånd
og videre ned i søen,
turkisblå, dampende
af kulde –
de stribede bjerge
af is og lava
flyder stille
i stilhed efter stormen –
sort og hvid
forenet i blåt
damper, fordamper,
flyder, bløder vand
ud i vandet –
vandet omgivet
af den stivnede ild,
sort og hård,
forvitret over tid –
de flydende former
nu støv,
den træge væske
nu sand og grus –
alt bevæger sig her,
alt ændrer sig –
de runde sten,
slynget ud i luften
for 100 år siden
i en voldsom akt
af skabelse,
ligger nu stille
under en tung himmel
dækket af et dybt lag
af svampet grønt –
det suger dig ned,
du synker ved hvert skridt –
livet sejrer gradvis
over døden –
ilden bliver til aske
bliver til jord
bliver til liv –
vand fra en gletscher
ender i min hånd,
ender i min mund,
ender i mit blod –
jeg er nu en gletscher,
mere permanent
end mine omgivelser –
jeg drikker en tidsmaskine,
udraderer tiden –
isen bærer tiden i sig,
de sorte lag af lava
fra længst overståede
naturlige
voldshandlinger –
hvert sorte bånd en tekst
der fortæller en historie
om et år
hvor solen sortnede –
hver dråbe
fjerner et blad
i bogen –
jeg drikker historien,
bærer den med mig,
nu lever den blot i mig
så jeg må huske
selvom alle andre
glemmer –
isen er en dagbog
Jorden fører,
is og ild
bliver vand og jord –
fortiden udviskes
og bliver ny,
bliver fremtid
for øjnene af mig –
hvilken fremtid? –
se, alt bliver nyt! –
sol bryder frem
oplyser hvide flader
større end lande –
oplyser den furede dal
hvorfra isen
er på retræte –
langs kanten rester,
fossiler af is
skjult af nedstyrtede sten –
engang var her skov –
så var der is –
kommer skoven igen?
der gøres plads til den –
mosset vil komme –
kommer træerne?
blå dybder
ruger stille
bag mig –
tænker deres,
drypper væk
og flyder ned
i søen –
bruser forbi
i en rasende strøm
med fragmenter,
løsrevne dagbog fortegnelser
i favnen –
de smelter som diamanter ned
i jord skabt af ild –
udslukte flammer –
en dag vil det hele være grønt –
igen –
kulden damper mig i møde –
jorden ruger,
venter,
venter –
jeg vasker mine hænder –