Fjordscene Poetry

Usynlige underjordiske trådesom nornerne vinder om vores fødderuden vi ved det –Verdenstræet under omkring osoveralt – Vi ved så lidtog tror vi ved så meget – Under vores fødder fødes,lever, dør så meget –De usynlige tråde der spindes i mørketskaber […]

alt jeg har gjort er digtning –hver kode der vises på skærme som farver og former,hver ligning beskrivende menneskers håb og frygt,hver lovtekst der søger at sætte en rammefor en sikker fremtid for alle – alt jeg har gjort er […]

Dine negle glaseret med sart lyserød,dine håndled er delikat tynde –du kan bære hårfine guldkædermed elegance og ynde – Dit tøj er oftest beige eller sort,dine øjenbryn lamineret –når du taler om shampoo og din frisørså bliver du helt animeret […]

det levende vandkoldt som isen det varfor to sekunder sidenstrømmer ind i min håndog videre ned i søen,turkisblå, dampendeaf kulde – de stribede bjergeaf is og lavaflyder stillei stilhed efter stormen – sort og hvidforenet i blåtdamper, fordamper,flyder, bløder vandud […]

og alle de digte, jeg har skrevet i søvne og i vågen tilstand mens jeg officielt var til stedepå kontoret, auditoriet, kiosken de ord, der aldrig forlod mit sind de sprænger sig vej ud gennem hudenhvis ikke jeg snart får […]

Da jeg mødte digopstod fremtiden. Da jeg mødte digbredte verden sig ud. Med dig ved min sidenår jeg længere ud. Med dig ved min sidenår jeg dybere ind. Da jeg mødte digforlod jeg fortiden. Fremtiden opstod –der tager vi hen.

mit ansigt det krøller sig sammensom gammelt, gulnet papirmed en falmet børnetegningingen ønsker at se på mer’

af vand destilleretmed gener tilsat til kluntede lemmerog undrende øjne skabt her står du så dit livs triumf: at leve længe nok til at indseat den der bliver ler til sidstikke ler bedst

Jeg sagde til min farat jeg ikke troede påat en mor i Irak sørgede mindreover sit døde barnend en mor i Danmark ville – Han blev rasende Hvorfor kan jeg stadig ikke forstå

De levende dødestavrer ud af deres firkantedemenneske opbevaringskasserog ud til de bureder skal transportere demtil endnu en kasse – De kommer hjem hver aftenog lukkes inde igenmed et firkantet myggelyssom eneste selskab – Det stirrer de påtil de falder om […]

de strækker sig op mod lyset,strækker bladene op op opfor at fange hver eneste strejfog få varme i deres krop – deres blade folder sig ud,sitrer stille og længes mod regn,bliver blege og krøller sammenaf en dråbe for lidt eller […]

Vi havde karrieredag og der var invitereten mand fra militæret og en anden fra et skib –jeg fulgte ikke nøje med for jeg var ikke særligtinteresseret i hverkenmaskinrum eller krig. Men først så sad den ene så på kanten af […]

fortids faner fejes bagudaf fremtidens genfærd – sagte spørger stilheds stemmevar det virkelig verden værd?

Jeg løb forsigtigt gennem disenmed dråber i pelsenafventende brisender vil blæse den dampende luft klar og ren –Jeg dufter den fugtige muldunder mine forsigtige poter,omringet diffust af et gyldent lysder danser som ringe i vandet – Disen driver stille over […]

flimmer afdøde dyrdrivermig fremad snaskede,skjulteflammerforan mig en grå flodaf stenbreder sigbag mig

De forstenede børnklæder sig ud ogdrejer rundt foran spejlenei deres udsmykkede dukkehuse.De kører på arbejde i dereslegetøjsbilerder er blevet en smule større og dyrereend dem de havdeda de var mindre. De forstenede børnsmider Matadorpenge op i luftensom de har solgt […]

En kvinde med flagrende kjole der løbmed en stor pose penge i hånden – En mand der kom løbende mod hendemed en endnu større pose – De deler i talebobler talom hvor meget de hver især har tjent – Jeg […]

Mine tanker stavrer rundtpå en dampende engsom et føl der først ligehar rejst sig –Det lysner omkring mig,disen lister sig af stedover vejen, ind i hækken,hjem i seng –

Et virvar af vilde, vanvittige blomster blæser over vejen ved skoven.Ved nærmere eftersyn viser det sig, det er gnistrende dråber af dug i græsset, der sælsomt er spejlet i tågen.Og gyldent lys eksploderer om bilen og indhyller mig i fortryllet […]

jeg er en lille kanariefuglder kvæles igen og igen –men alligevelbasker mine vingerog bringer mig hjem – og lynet slår ned,frosten indkapsler træermen her er jeg stadig,gispende stille, tænkende:“Er det det værd?” ja det er –