jeg er ikke blevet mindre
men det virker sådan nu
for du ser mig dårligt længere
når jeg i nettet vandrer
pakket ind i kunstigt opgylp
af de tanker jeg har tænkt
en god gang for længe siden
da jeg endnu var min egen
og mit ord ikke blev stjålet
ud af munden på mig næsten
førend det var blevet sagt –
jeg er ikke blevet mindre
og jeg findes faktisk stadig
selvom jeg er svær at finde
og der er så mange andre
der er smykket med min hud –
jeg er ikke blevet mindre
men nu ser jeg sådan ud
fordi jeg skrumper iblandt kloner
der gentager mine ord
og går rundt i mine digte
mens de høster tænkte tanker
indtil intet er tilbage
af et ægte levet liv;
indtil intet er tilbage
der er værd at holde fast i
fordi det aldrig rigtig fandtes
til at starte med –
jeg er ikke blevet mindre
men man sletter nu mit spor,
min historie og min fortid
og for den sags skyld min fremtid –
bag et slør af løgn og tror
at jeg derfor nu forsvinder
eller bare bliver gjort tavs…
det er bare ikke muligt
for på grund af andres dumhed,
andres mangel på idéer
og på indædt dovenskab
taler de nu med min stemme
frem for den de selv sku’ have,
det de siger bliver sagt nu
gennem mine stjålne ord –