En samling af tanker i kronologisk rækkefølge.
For første gang en samling, jeg ikke har gjort noget forsøg på at kontrollere.
Den er dårligt nok redigeret.
Det er mit 2026 – fra forår til efterår.
Fra forårsblomsternes duft til den kolde luft kommer retur.
Og en kvinde midt i livet der ser tilbage på sin ungdom. Ikke i længsel efter forgange tider. I erkendelse af, at meget lidt af den, var værd at gennemleve.
Men livet går videre.
Dagene går.
Bladene bliver gule og håret gråt.
Og en dag forstår man tingene bedre, end man gjorde mens de skete.
Naturens gang stoppe ikke fordi en enkelt tidlig blomst rammes af frost. Dens løg ligger stadig i jorden til næste år.
Tiden heler ikke alle sår. Men den går.
Så i det mindste bliver alting en dag; i går.