Fjordscene Poetry

Vi fløj igennem solopgangen og tilbage ind i nattenbare for at se dig danse – En vild, en gnistrende, blågrøn tangohenover mørke himle – Vi fløj fra lys gennem morgenrødmeog ind i et nyt tusmørke – Og der var du […]

Græsset husker dem:Græsset der dækker deres grave – Svampene husker demnæret af længst glemte ben – Kornet husker demforædlet ved deres tanker – Bakkerne husker demdynget op af deres hænder – Træerne husker demplantet i længst glemt tid – Åerne […]

Alene går hun videreHun råber i et vakuum Hun mødes kun af stilhed,selv fra sit eget afkom Hun vandrer ned ad gadenog ingen ser på hende Hun råber i dit høremen hun kan aldrig vinde For vi er alle døvefor […]

Sorg er et smøringsmiddelder forhindrer én iat ruste op og gå i stykker – Sorg over at miste –Sorg over aldrig at få – Sorg over en barndomder kan beskrivesfor andreuden medlidende blikke –Den barndomfik jeg ikke – Sorg over […]

Dit ansigt viser mig timer og dagemed tanker, bekymringer,glæder og sorgerog selvom tiden udvisker megetog sindet glemmerså husker huden – Hver kærligheds glædehver sorgens tyngdehar sat sine tegn under dine øjneog på din pandeog ved din mundvig –din hud siger […]

velsignende varme fra fingerspidserder kyndigt kærtegnerbekymringsrynkenmin pande bærer –ømme øjne der følger formenpå mine mundvigemens helende hænderviser mig vejentilbage til virkeligheden –

der er stilhed i stuenmen uro i kroppenog larm i mit hjerte,i hovedet rugenog stormen derude,endnu ikke stoppet,den sværter min rudemed verdens u(værker)og stilheden larmerog dunker i blodetmens verden rumstereri krop og i hovedet

Jeg dypper min finger i månender gyngende møder mit blik;den følger mig trofast langs bådentil skyerne jager den væk.

Du var en strofe musik, der aldrig blev spillet færdigt.Jeg nåede dårligt at strejfe klaviaturet før du forsvandt. Den sprøde lyd af dit halvbegyndte hjerteslag var introtil en koncert der forblev ufuldstændig. Og det sker med jævne mellemrum, jeg ser […]

Hvad betød du for mig?Hvad betød du ikke?Uden dig var jeg aldrig kommet til.Noget mangler –vinden har revet en teltpæl opog sejldugen blafrer rodløst,hjemløsti det tomme rum. Der er intet at forstå.Livets kulmination er altid den samme.Der er intet at […]

Høj men lav og stor men lille –Du fyldte for meget og alt for lidt –Du skyggede meget for dig selv – Armbevægelser store og vildeskjulte det lille barn der grædøredøvende i din sjæl – Din grinende mund kunne aldrigsige […]

Vi kunne have siddet sammen på terrassenog set en sol gå ned –Have gået sammen langs strandenog samlet skaller – Vi kunne have malet mandalaeri sandet – Vi kunne have kendt hinanden et helt livog mere til –Have delt mere […]

Du gik vuggende over uvant jordmed verden i dit blik –alene i regnen, spejlet i brostenblanke af verdens tårer – Med verdens sorg i dine øjne;varmt brune som frugtbar jord,grå som himlen ved skumringstid – Altid og aldrig den sammedin […]

Du sang i en sky af stilhedså kun vi få kunne høre,og sangen var egentlig skrig Du bar på et brændende ordsom du ikke kunne udtalefordi det var for stort Og det brændte dig op indefrada du aldrig fik sagt […]

Smeltefloder i forgangne tidertrak furer i jordensom vi betræder –Isen der æder af sollysets genskinsmelter nu ned ad din furede kind – Fortidens tyngde er stille smeltetmen ikke forsvundet –den efterlod spor –I dine øjne som solen dragerstår datidens vers […]

Jeg gi’r – for alternativet er, at ingen kommer –Jeg inviterer – for ingen inviterer mig – Jeg passer din hundehvalp når du er i byenmed andre –Men når jeg skal ud at rejse, uden min kat,har du aldrig tid […]

skal jeg skrive om digkan det ikke være kønt –snarerefordømt, forsømt,på skrømt og gemt –for lidt, for sentog frem for altfor dumt – alt i altbedre glemt –

sen sinket søvn i samme sengdagen dæmrer dunkelt glemt natten nærmer sig nænsomt nuglemslen glider gennem gangen videre, vildere, verdener, vælter, du

der er ikke behov for at brænde en bognår bogen kun er data –når data er tal der er gemt i en “sky”på en virksomheds computer – der er ikke behov for at tænde et bålfor en genstand der ikke […]

Du smøg din krop af og tog tilløb, vækvar du –med lynfart strøg duover himlen,ryster af dit sidste støvog smækkerdøreni hovedetpå mig. Nu vil de have jeg skal se på dig,men duer væk? Du er her ikke,du har bare ladetkroppen […]