I fik en ærlig chance –
I fik faktisk det hele foræret –
Det blev vendt og drejet, inspiceret,
forkastet, forlagt og fortæret –
Og nu går I rundt, utilfredse
og spørg om der ikke var mere
og bedre og større og andet
for I bliver svært imponeret –
Og her går jeg rundt helt alene
og samler de smuler og rester
I efterlod bagefter festen
hvor I – ikke jeg – var gæster –
Jeg samler dem sammen og renser
og pudser og reparerer
og ser hvilket liv der kan skabes
og af ruinerne modelleres.
Mens I går omkring og beklager
at festen den varede så kort
tager jeg alt som I har forkastet
og gør det til noget stort –