stille, langsom erosion
af mit barndoms fundament
af den viden og den tro
som de gjorde mig bekendt
med derhjemme og i skolen,
men da jeg blev voksen så
jeg desværre hurtigt at
deres fundament det lå
på en grund af gamle ord
der ingen mening mere gav,
og på uopfyldte drømme,
håb og frygt og nederlag
hvor meget var ubrugeligt
og resten var en illusion –
og jeg lærte derfor gradvist
aldrig at stole på nogen
fordi de råd de gav så velment
altid handled’ om dem selv,
deres tid og penge, evner
og det var i værste fald –
i og med de ej var mig –
en meget, meget ringe hjælp.