De levende døde
stavrer ud af deres firkantede
menneske opbevaringskasser
og ud til de bure
der skal transportere dem
til endnu en kasse –
De kommer hjem hver aften
og lukkes inde igen
med et firkantet myggelys
som eneste selskab –
Det stirrer de på
til de falder om –
Sikkert opbevaret, bedøvet, gemt væk.
Væk fra naturen og væk fra hinanden
kan de ikke forme netværk, ikke tænke, ikke føle.
Det går jo ikke med al den følen.
Det kunne jo være de ikke følte det rigtige.
De levende døde
bliver sikkert opbevaret
så længe der er brug for dem.
Hvad der sker med dem derefter
tænker vi ikke på.