de strækker sig op mod lyset,
strækker bladene op op op
for at fange hver eneste strejf
og få varme i deres krop –
deres blade folder sig ud,
sitrer stille og længes mod regn,
bliver blege og krøller sammen
af en dråbe for lidt eller meget –
og hvide og røde og lilla
kronblade de bliver tørre
efter blot en enkelt dag
vand og lys dem ikke rører –
men imens i et hjørne i mørket
i en tør kælder ligger kartoflen,
strækker sine spirer til alle sider
i evig blind søgen efter jorden –