Vi havde karrieredag og der var inviteret
en mand fra militæret og en anden fra et skib –
jeg fulgte ikke nøje med for jeg var ikke særligt
interesseret i hverken
maskinrum eller krig.
Men først så sad den ene så på kanten af katederet
og grined’ af en kvinde i en burka
der var kommet hen og skældt ham ud i Irak
fordi han og de andre de “var værre end Saddam”
sagde hun.
“Så ham ku’ hun vist ikke li’”, grinede han.
Og før jeg kunne få sagt at det jo
ikke var det hun sagde, så jeg mig om
og opdagede at hele rummet var fyldt
med åndssvage kålhoveder, der sad og lo og lo.
Lallende fjolser der ikke forstod et ord
og ønskede at forstå endnu mindre.
Og så kom den anden frem og pralede
af hvor lidt han betalte i skat, og af at ramme lokale
fiskerbåde i Malaysia med et containerskib
og vistnok noget med halvnøgne piger i Rio,
og de lo alle sammen som gale.
Og det jeg lærte på den karrieredag var:
1) Jeg var omgivet af lallende idioter, og
2) Hvad jeg absolut ikke ville være