De forstenede børn
klæder sig ud og
drejer rundt foran spejlene
i deres udsmykkede dukkehuse.
De kører på arbejde i deres
legetøjsbiler
der er blevet en smule større og dyrere
end dem de havde
da de var mindre.

De forstenede børn
smider Matadorpenge op i luften
som de har solgt deres liv for at skaffe
for at købe klovnenæser
og sutteflasker med nervegift
der kortvarigt får dem til at føle
noget.

De forstenede børn
tager i vandland der kaldes en spa,
og bruger smykker som erstatning
for følelser.
De finder nogen at lege med
så længe det er sjovt,
og så finder de en anden
de hellere vil lege med.

De forstenede børn
føder dukker de tager billeder af
og kører rundt med i dukkevogne
for at andre kan se dem.
De slæber dem med som bagage
og leger afslapning
på overfyldte fly.

De klæder dem ud
og fotograferer dem.
Laver scrapbøger for at mindes
alle de ting de ikke oplevede
mens de skete.

De forstenede børns børn
klæder sig ud og
drejer rundt foran spejlene
i de udsmykkede dukkehuse.

Deres fremtid stivner mere
for hver blitz
de skydes med –

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.