Dørens magi
skræller smilet af mit ansigt
og kaster det op i vinden –
det bliver svært at fange
når jeg skal ud igen.
Dette ene skridt over tærsklen
fører mig fra én verden
til en anden.
Men selv herinde klæber det til mig;
menneskers øjne,
de ting de siger, som jeg ikke forstår –
tavsheden der langsomt kvæler mig.
Men smilet slipper jeg da i det mindste for.