Fjordscene Poetry

Livets træ stod smukt og grønt og gav liv til alle – indtil det blev fældet så alle kunne få deres eget stykke – så døde alle –

Engang var fremtiden stor. Engang var fremtiden. Nu varer den højst en time og så får vi se… Jeg kan se frem til det næste tik fra urets visere – men ikke meget videre. Engang var fremtiden planer – store, […]

Du kender mig ikke og jeg kender ikke verden men vi foregiver begge kendskab – vi ønsker begge at forstå ting der overgår vor forstand – Et glimt af et menneske der taler, munde bevæger sig og øjne danser, hænder […]

Hvidt støv suser over grå asfalt snart dækket – hvide fnug fyger, skjuler horisonten – jeg går uden at efterlade spor; jeg kunne forsvinde, lægge mig under en hvid dyne, sove – men verden ville finde mig alligevel før eller […]

I ordet bliver du til – jeg ser dig så tydeligt som om du ikke kun var skrift på ellers blankt papir – Du bliver til – hvert ord instantierer dig – ved du det? Kan du mærke at noget […]

Du blænder mig – du brænder mig – dit lys er en laser der gør mig blind – det brænder sig ind i mine øjne, visker alt andet ud – for meget, for meget lys, for lidt mørke – giv […]

Dørens magi skræller smilet af mit ansigt og kaster det op i vinden – det bliver svært at fange når jeg skal ud igen. Dette ene skridt over tærsklen fører mig fra én verden til en anden. Men selv herinde […]

Der drypper energi ud ad mine porer – kan de ikke se det? En klæbrig, voksagtig substans der siver ned ad mig og ud over gulvet. Jeg skrumper lige så stille, og studerer mine fingre mens de langsomt går i […]

Jeg ønsker ingen opmærksomhed – jeg ønsker ingen – hvad er det imod at have fred med sig selv? Jeg ønsker ingen lys – ingen dag – bare det fløjlsbløde mørke der udligner vreden og vugger mig som havet skønt […]

Fortidens slør smyger sig om min krop ved hvert trin jeg tager gennem ruinerne – hvert trin et dansetrin og fortidens slør gør de døde levende omkring mig – jeg ser dem omkring mig alle optagne af det liv de […]

Det var ikke regn der ramte – det var en dråbe sandhed. Skynd dig at forstå den før den fordamper! Du tørrer den væk? Nu er den er væk.

Verden har fangarmene ude; den er ude efter mig. Hvis den kunne ville den suge al kraft ud af mig og efterlade en tom skal til at tjene den; måske får den en dag heldet med sig men det bliver […]

Jeg kunne drukne i de dér øjne der brænder sig ind i min sjæl og suger al kraft ud af mig mens jeg hjælpeløs plasker omkring i deres lyse malstrøm. Mere blå end himlen – mere blå end havet – […]

Du suger varme fra mig – varme jeg har brug for – du er en malstrøm der opsluger mig – de léende øjne, den sitrende mund, den hånd der griber efter mig – de tanker jeg vikler omkring den. Dit […]

Jeg drømte ikke om at blive digter – jeg drømte om at blive menneske. Ja, jeg ønskede faktisk at udskifte et fuldtonende hjerte med disse klangløse skaller med deres hule mislyd som andre mennesker sådan værner om – Men er […]

Du holdt om min arm – solen skinnede – vi snakkede – vi grinede – det var varmt selvom det var tidligt på året – du rystede på hovedet så solens reflekser dryssede ud af håret – Du overskinnede solen […]

Kærligheden strømmer fra mig som en flod. Skyller alt det gode med sig ud. Efterlader kun det bundfald her hos mig som jeg nu skal leve med alene uden dig.

En magnetisk kraft skubber mig væk – jeg rækker frem men jeg kan aldrig nå – en vind blæser mig bagud; det er den som alle mennesker holdes nede ad – småting, jordting, tidsbegrænsning, med værdi de ikke har – […]

Jeg er hende hvis øjne lyser op når de ser ting du ikke kan se – jeg er hende der forærer dig en digtsamling i form af stilhed – jeg er hende som accepterer din tilstedeværelse og måske havde kunnet […]

Jeg vil sige så meget at jeg intet får sagt. Jeg prøver at sige så meget at jeg kun får sagt det halve. Jeg siger intet og siger alt.