Alt hvad jeg skriver er erindring; ikke fortid.
Alt hvad jeg håber på er fremtid; ikke drøm.
Som en vinter der fornyer
skønt dens stilhed ligner død
er hvert digt et øje i hver sin orkan.
Tiden hvirvler rundt om teksten
men den står krystalklart fast:
Både fortiden og fremtiden
fremmanes klart og stærkt,
så kun nutiden er flygtig
- den flygter fra mit ord –
men de år der gik og kommer
de står klart uden at falme
så i morgen som i går.