Høj men lav og stor men lille –
Du fyldte for meget og alt for lidt –
Du skyggede meget for dig selv –
Armbevægelser store og vilde
skjulte det lille barn der græd
øredøvende i din sjæl –
Din grinende mund kunne aldrig
sige de ord
dine øjne skreg –
Og nu glemmer de alle så nemt
fordi de aldrig
kendte dig –
Men alt du lærte mig
er kærlighed –