Vi mødtes der i tårnet
i dybden af min drøm,
jeg spurgte ham hvad
bogen handlede om;
han sagde det var mig
der skulle skrive den
for ham.

Der var lang vej op ad trappen
men han ventede på toppen,
han rakte mig den bog,
jeg skulle skrive –
jeg sagde: “Jeg er ikke klar”,
han sagde: “Det vil du blive”.

Vi mødtes der i tårnet
ved vindeltrappens top,
han sagde jeg var fanget
til jeg havde skrevet nok –
jeg skrev og skrev i vildskab
indtil morgenens gry
hvor jeg vågnede brat
og satte mig op.

Nu får jeg aldrig at vide
hvad bogen handlede om.

Jeg må skrive den påny.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.