Hver lyd der udstødes
trækker energi med sig –
min mund udtaler
min dødsdom.

Til sidst suges følelserne
ud gennem porerne
så jeg sidder tilbage
tom, summende
af andres nærvær
indtil processen vender
og mine porer suger
deres fremmede essens
ind under huden
hvor den sætter sig
som uvelkomment
sediment.

Tømt for kraft
sidder jeg blandt dem –
hvert ord smerter.

Men jeg er for tynget
af sediment
til at
kunne flytte mig.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.