Jeg bliver ikke gammel. Jeg bliver ny.
Aldrig den samme som før –
og der er et før og et efter –
jeg kan aldrig slette minder, rygter og ry.

Jeg kan aldrig vende tilbage til den jeg var før.
Hun døde engang en november –
en eftermiddag jeg kun halvvejs erindrer –
og mindet visner og dør.

Jeg fødtes engang og så én gang til.
Jeg blev skabt og nu genskabes jeg –
bygges op handling for handling igen –
ikke den samme men stadig mig selv.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.