Jeg hører dit ord i den smerte der skærer
sig ned gennem ryggen og kløver i to
de muskler og sener der hidtil har båret
mig rundt i min rus af forsagthed og tro
Jeg mærker din vilje i svaghedens mørke
der lægger sin hånd om min talje i dag –
den varme der svøber sig så uvelkomment
omkring mig og giver de jævnlige jag
Jeg hører dit ord og det river og driver
urolige fingre til taster og tegn –
måske gik det hele for godt lidt for længe
og måneders sol giver brug for lidt regn
Jeg lytter og lærer i stilhed i hjertet
mens fingrene tamper afsted af sig selv
på den egenrådige, vidende måde
der vidner om visdommens evige væld
Visdommen din –
jeg fører kun pennen