Klokken to om natten;
var oppe,
tændte lampen –
hvor længe har jeg sovet,
hvor længe været vågen?
Mørket presser på mig,
lampen kæmper stille
sympatisk hjælpsom
for at holde det på afstand.
Jeg gik igennem
et stort og køligt hus;
fremmed, velkendt –
fortid eller fremtid.
Nogens død var skyld i
at jeg befandt mig der.
Jeg gik omkring og ledte
efter noget; hvem ved hvad.
I mit hoved spøgte digte
der allede truede med titlen:
“Hvad var det dog der skete?”
Jeg flyttede en stol,
jeg flyttede en lampe,
vendte ryggen til og hørte
dem glide tilbage på plads.
Alt hvad jeg rørte ved,
alt hvad jeg flyttede på
blev kun stående et øjeblik
og vendte så tilbage
til hvilken plads det havde
før jeg forstyrrede
deres tavse stilstand.
Og klokken to om natten
vågnede jeg endelig,
komplet udmattet
af alt det flytteri.
Nu vandrer jeg omkring
i min lejlighed
og rører ved alting
for at sikre mig
at det er virkeligt.
Jeg siger til mig selv
at det andet var en drøm
men inderst inde
ved jeg godt det er en løgn.
(2017)