Jeg kunne drukne i de dér øjne
der brænder sig ind i min sjæl
og suger al kraft ud af mig
mens jeg hjælpeløs plasker omkring
i deres lyse malstrøm.
Mere blå end himlen –
mere blå end havet –
blå som is gennemskinnet
af Nordens kolde sol.
Din sjæl kalder på min
fra deres bundløse dybder,
og der er varme i deres
tilsyneladende kulde –
mit åndedræt stopper
for at besvare deres kalden.
Du suger livet ud af mig
med de øjne –
jeg gisper efter luft
som en fisk på land
mens det fine netværk af rynker
der som en mosaik
omkranser deres dybder
meddeler mig
din medviden.