De spor man efterlader sig

Dette er første gang jeg har skrevet en dansk digtsamling. Bortset fra tre-fire løsrevne digte og en enkelt tosproget samling har jeg ellers kun digtet på engelsk.

Det danske sprog gør alting mere nærværende og intimt for mig, hvilket både gør det sværere at skrive, men også muligt at udtrykke ting som jeg ikke kan på andre sprog.
Nogle af de ting er skrevet ned i denne samling. Nogle af dem er nye. Nogle af dem er efterladenskaber fra min sidste – tosprogede – digtsamling, men umulige for mig at oversætte.

Digtene er essentielt set brokker af tanker om tidernes skiften og menneskers samvær – holdt sammen af modstridende følelser af samhørighed, forståelse og – fremfor alt – undren.